Katalog – Forord
Mikkel Bogh, Rektor


Nærværende publikation – kald den et udstillingskatalog, kald den en tekstantologi – sendes på gaden i anledning af udstillingen Afgang 2013. På denne udstilling viser en gruppe studerende fra Kunstakademiets Billedkunstskoler nye værker som afslutning på flere års studieforløb. Teksterne, som foreligger her, taler ikke direkte om det, man ser på udstillingen; ja, de lægger sig end ikke i udkanten af de udstillede arbejders temaer og undersøgelser, der som altid og med nødvendighed udstikker mange forskellige retninger og følger vidt forskellige spor, interesser og sensibiliteter uden samlende overskrift. Teksterne, som er samlet, kommenterer derimod en situation og en omstændighed, som viser sig med påtrængende styrke for den, der befinder sig på overgangen fra én kunstinstitutionel ramme til en anden, i dette tilfælde: mellem akademiet og det ‘frie’ kunstneriske virke, med alt hvad dette indebærer af skiftende rum for produktion og modtagelse.
     Ingen kunstner kan i dag forlade en uddannelsesinstitution uden at have skænket produktionsforholdene en tanke, uden at have tænkt over, hvor og hvordan det kunstneriske arbejde er lokaliseret mellem eksisterende institutionelle rammer, nye mulige rammesætninger, mellem medier, trykte såvel som digitale, mellem modtagere og eksisterende værker, mellem kunstscener og markeder, mellem informationsstrømme og visuelle kulturer. At være kunstner i dag indebærer en
løbende forhandling med hastigt skiftende vilkår for produktion, distribution og kommunikation af viden og værker. Der er tale om komplekse omstændigheder, som kan analyseres, kritiseres og måske også periodevis benægtes, om så kun for at opnå arbejdsro, men som ikke kan sættes ud af spil, og hvis betydning man i sidste ende må forholde sig til. Man må som producent prøve at forstå hvor og hvordan mening dannes i og omkring kunsten: Hvilke dialoger, netværk, sammenhænge, forventninger og udsagn der medvirker i den betydningsproces, som sættes i gang med værket og med undersøgelser, der indgår i kunstens tilblivelse – men som ikke ingenlunde afsluttes hermed.
     Uddannelsen, kunstakademiet, er en sådan ramme; den kan føles ekstremt privilegeret, men selvfølgelig også begrænsende eller udfordrende. Akademiet som institution tilbyder fysiske og diskursive rammer. Møder, rum, relationer. Og udviklingsmuligheder. Det er en åben ramme. Men den bestemmer også, sætter dagsordener, dét på måder, der både kan befrugte og skurre imod divergerende interesser. Der består derfor en både dialogisk og kritisk relation mellem akademiet som institution og den skabende, forskende og undersøgende aktivitet, der finder sted inden for institutionens rammer. En sådan åben dialog er daglig kost på en institution, der forstår sig selv som ‘refleksiv’. Og det kan derfor være en hård læring som nyuddannet kunstner at erfare, at samme
dialog, at samme refleksivitet, ikke nødvendigvis tages for givet inden for alle dele af den kunstinstitution, der venter den professionelle kunstner på den anden side af uddannelsen.
     Man kan påstå at en uddannelsesinstitution, der ikke lærer sine kandidater at ‘navigere’ korrekt inden for kunstinstitutionen – i dette ords brede betydning – ikke har klædt sine studerende ordentlig på til livet som professionelle kunstnere. Men sagen er den, at ‘professionel’ i denne sammenhæng ikke er ensbetydende med system-tilpasset eller institutionsbehændig. Det professionelle består måske først og fremmest i at kunne finde, herunder at kunne danne, en ramme om kunstnerisk produktion og samtale, som hænger meningsfuldt sammen med det kunstneriske arbejde, man som kunstner forsøger at udvikle. Snarere end omvendt at udvikle et arbejde, som retter sig ind efter nogle institutionelle rubrikker og forventningssystemer, som kan vise sig at være helt irrelevante og måske følgelig ødelæggende.
     Imidlertid handler det ikke kun om snævre ‘rammer’ over for frie ‘værker’, om institutioners begrænsninger og kunstens åbninger. Forholdet er mere kompliceret. Det er ikke engang dialektisk. I og med det kunstneriske arbejde selv sætter rammer og grænser, som giver undersøgelsen retning og betinger den præcision, der kan ligge i kunstens endog meget åbne udsagn. Dialogen med rammen begynder således allerede i værkprocessen.
At anstille kritiske betragtninger over for rammer for kunstnerisk produktion og at undersøge de forhold, hvorunder man som kunstner arbejder nu, indebærer derfor også en betragtning over, hvilke parametre og diskursive forudsætninger værket som materiel proces og manifestation bygger på. Samtalen mellem forskellige aktører i det kunstneriske felt er helt afgørende, for at denne undersøgelse af vilkårene for kunstnerisk produktion kan finde sted på en nuanceret måde. Intet forekommer mere logisk nu, netop i den kritiske overgangssituation, som en afgangsudstilling er, end i antologiens form at samle en række forskellige perspektiver på, hvad det vil sige at producere som kunstner i dag.


Kataloget kan købes i Kunsthal Charlottenborgs boghandel, Motto.